Skolegang
Når flygtninge har fået asyl eller ukrainske flygtninge har fået ophold efter særloven gælder:
Når et barn opholder sig i Danmark i seks måneder eller mere, er det omfattet af undervisningspligten. Det er dog umiddelbart Børne- og undervisningsministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at ukrainske børn, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten. Børn som indskrives frem til det nye skoleår, starter i modtageklasse på Parkvejens Skole.
Et barn kan samtidig optages i SFO, hvis barnet er optaget i skolen. Det betyder, at ukrainske børn, der måtte blive indskrevet i folkeskolen, også vil kunne indskrives i SFO.
Odder Kommune er ikke forpligtiget til at yde modersmålsundervisning, da Ukraine ikke er et EU- eller EØS-land.
Der er mulighed for hjemmeundervisning. Det vil sige, at forældrene eller en underviser sørger for undervisning af børn i den undervisningspligtige alder. Forældrene skal meddele det skriftligt til den kommune, hvor de bor, og før undervisningen begynder. Kommunen fører tilsyn med hjemmeundervisning.
Øvrige spørgsmål kan besvares på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside via linket her.