Ørting - Falling Sogne
5 km. syd for Odder, 22 km. nordøst for Horsens, 26 km. syd for Aarhus.
Ørting
I området Ørting sogn ligger følgende bebyggelser Ørting Mose – Bilsbæk- Halen – Tregårde – Trekanten – Vestergårde – Østergårde og Ørting by(ejerlav)
Indbyggere i sognet 897, heraf de 696 i Ørting by.
Hvad er områdets kendetegn
Et stærkt sammenhold og et rigt foreningsliv, en skøn natur.
Aktiviteter og Foreninger - læs mere om området
Se på Facebooksiderne:
Seværdigheder/særlige kendetegn
- Ørting Mose.
- Ørting Kirke.
- Golfbanen.
- Banestien fra Åkjær til Hundslund.
Natur
- Åkjær skoven.
- Ørting Mose.
Mulighed for at besøge byen
Ja - kontakt lokalrådet på tlf. 20 65 53 50
Herudover kan nævnes
- Kommunale dagplejere.
- Fritidsaktiviteter (sport - FDF).
- Kommunal legeplads.
- Indkøbsmuligheder i Ørting på Handelspladsen.
- Flere små virksomheder og kunstnere.
- Eget kraftvarmeværk.
- Kirke og Sognehus.
- Ørtinghallen.
Hvert år i påsken afholdes der kunstudstilling i Ørting Hallen med ca. 45 udstillere.
I Marts – april afholdes den årlige gymnastikopvisning med ca. 750 gymnaster og samme antal eller flere tilskuere.
I april måned afholdes ligeledes det årlige loppemarked, hvor man har mulighed for at gøre en god handel. Loppemarkedet besøges af ca. 1000 på dagen.
Gode byggegrunde til salg.
Falling
Falling Sogn, 466 indbyggere, ligger syd for Ørting og består af Falling – Ålstrup og Amstrup landsbyer, samt nogle mindre områder med bebyggelse, det er Amstrup Skov, Falling Mark, Falling Skov, Halkjær Mark, Lundhof og Åkjær Huse.
Falling By ligger omkring Åkjærvej og Assebækvej, hvor husene og gårde er placeret, kirken ligger på en bakketop på Alrøvej lige før Falling by.
I Falling er der en enkelt større fabrik HP stål, samt Dinesen Falling Forsamlingshus, selskabslokaler og mad ud af huset samt flere byggegrunde.
Amstrup
Amstrups bebyggelse ligger omkring Alrøvej og Amstrup Vestergade, samt i sommerhus områderne Amstrup Ege ca.35 huse og Skovgårdsparken ca.65 huse.
Amstrup er et landbrugsområde med et enkelt stort landbrug.
Brandbygegård er et økologisk landbrug med frugt – grøntsager – vindruer – m.m. med cafe om sommeren.
Der er god mulighed for vandreture til Uldrup bakkerne.
Ålstrup
Ålstrup er en lille landsby med ni gamle gårde og atten gamle huse, bortset fra to huse af nyere dato, endelig er et hus genopbygget som det oprindelige hus, der blev revet ned.
Desuden er der i den gamle skole indrettet lejligheder, som udlejes af ejeren.
Et gammelt frysehus og transformatortårn blev i 2003 overdraget til landsbyens beboere, samme år blev Ålstrup frysehusforening dannet. Frysehuset blev byens samlingssted. Her afholdes skt. Hans aften - høstfest- nytårsvandretur og samling i løbet af året, hvor der arbejdes med vedligeholdelse.
Hvert år i januar/februar samles konerne i Ålstrup til mad og hygge på skift hos hinanden. Denne tradition har fundet sted i ca. 25 år. Desuden har konerne en sommerbutik i frysehuset hvor der sælges planter, strik, marmelade m.m.
I byen bor der 70 mennesker fordelt på tre generationer. Naboskabet i Ålstrup er godt, alle kender alle og der tages vare på hinanden.
Der er en rigtig god dagplejer midt i byen, i Falling ligger en friskole, hvortil der er 2 km, der kører skolebus gennem byen.
Naturen omkring Ålstrup er smuk med Uldrup bakker syd for byen og på bakketoppe udsigt over Horsens Fjord.
Der er 12 km. til Odder og 17 km. til Horsens.
De 4 lokalområder er bundet sammen i et velfungerende lokalråd der via dialog med Odder Kommune, borgerne i lokalområdet, foreningerne med flere til stadig ønsker at udvikle og fastholde lokalområdet som et attraktivt sted at bosætte sig.
Video
Ørting-Falling Lokalråd har fået lavet denne film om, hvad Ørting-Falling kan tilbyde:
Video om Ørting-Falling. Linket går til Vimeo
Billeder