Langs Odderkysten ligger nogle af Danmarks bedste sandstrande – lige fra børnevenlige badestrande til ugenerede solpletter, hvor du kan fordrive en eftermiddag med en fiskestang i hånden eller på dit SUP-board.
Her er charmerende lystbådehavne i Hou Havn og Norsminde, hyggelige strandstier langs Saksild Strand og spændende gårdbutikker. Her kan du for eksempel kan købe friskmalet mel fra Fru Møllers Mølleri eller plukke din egen frugt hos Karensminde Frugtplantage.
Der er altså ingen grund til at rejse til syden for at få sommerferiestemning i hverdagen.
Længere mod land finder du kornmarker, kuperet terræn og gamle, hyggelige skove. Her kan du gå lange ture, få pulsen op på mountainbiken eller slippe hunden fri i en af kommunens ni store hundeskove.
Du kan læse meget mere om kommunens skønne natur på:
Kystlandets hjemmeside.