Guitarspiller og og teksten: Unge koncertarrangerer søges - er du en af dem?

Unge koncertarrangører søges

16. januar 2023

I samarbejde med Odder Kommune og Kulturring Østjylland udbyder Pakhuset nu en mini-uddannelse som musik-event-arrangør.

Tilbuddet er til dig, der har lyst til at få den første erfaring med at skabe et musikarrangement med alt hvad det indebærer – fra idé over udvikling, booking, branding og markedsføring til selve den praktiske gennemførelse hvor der både skal være tjek på det gode værtskab, lyd, lys og meget mere.

Du behøver ikke at haven nogen forudgående erfaring fra kulturlivet for at deltage. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at indgå i et kreativt- og musikalsk fællesskab med andre unge.
Omdrejningspunktet bliver Pakhuset og den koncertsal, som har været anvendt af forskellige etablerede foreninger gennem årene.

Tid, sted og tilmelding

For at komme i betragtning til forløbet, skal man skrive et par linjers tekst om sig selv og sin motivation for at deltage og sende det til post@pakhuset-odder.dk

Vi mødes første gang onsdag d. 22. februar fra 18:30 – 20:30 hvor vi hilser på hinanden og taler om hvordan vi bedst muligt kommer fra start sammen. Derefter mødes vi som udgangspunkt hver anden onsdag. Forløbet løber frem til sommerferien 2023 eller frem til at I har afviklet de(n) koncerter, festival eller anden form for musikarrangement, som I kommer frem til i fællesskab.

Pakhusets stiller op med hjælp, vejledning, udstyr, lokaler og en pose penge til rådighed. Nu mangler vi bare dig der brænder for at være med til at sætte den musikalske dagsorden.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig og vil du gerne vide lidt mere om forløbet inden du tilmelder dig? Så kan du møde op i Pakhuset onsdag d. 8. februar kl. 19:00 hvor husets frivillige, Kulturring Østjyllands projektleder og Odder Kommunes Kultur- og Fritidschef vil fortælle og svare på alle dine spørgsmål. Vi glæder os rigtig meget til at møde dig.

Eller se mere i denne video

Ung kvinde foran Pakhuset i Odder
Videoen afspilles på Youtube