Bus

Nogle el-busser stopper midlertidigt med at køre

09. december 2021

I slutningen af oktober overgik alle busserne i Odder Kommune til at køre på el, men fra i dag – den 9. december – skifter de tilbage til at køre på diesel, i hvert fald for en stund.

Der har nemlig været problemer med de anlæg, som skal lade busserne. Første defekt forekom i sidste uge. Defekten til trods kunne busserne fortsat lade, hvorfor defekten ikke medførte udfordringer for driften. Anden defekt er forekommet i dag, og den forhindrer desværre busserne i at lade yderligere.

Torsdag formiddag lykkedes det dog at anskaffe en transportabel lader til elbusser. Laderen tager længere tid om at oplade hver enkelt bus. Men med god planlægning er en del af elbusserne blevet opladet i løbet af natten. Det betyder, at driften torsdag morgen blev gennemført med cirka halv dieselbusser og halv elbusser. Forventningen er, at el-busserne er tilbage i normal drift fra mandag morgen igen.

Problemerne skulle dog ikke skabe problemer for de, der skal med busserne. Der er nemlig indsat diesel-busser som erstatning, indtil el-busserne igen er køreklar.