Centralhotellet i Odder

Kig forbi Centralhotellet

10. september 2021

Vi har åbent for alle i tidsrummet mandag til onsdag klokken 8-15 og torsdag og fredag 8-14. Fra 8-10 er der alle dage en frivillig vært, mens en fra kommunen vil være vært resten af dagen. Lokalerne kan desuden lånes til foreningslignende aktiviteter. For booking kan du kontakte Cecilie Erritsø Hansen på cecilie.hansen@odder.dk.

Den opdaterede kalender findes på Odder Kommunes hjemmeside under Borger, Teknik & Miljø, Bymidteforum.

Afprøvningerne, dvs. såvel aktiviteter, bygningens fysiske rammer og samarbejdsformerne, evalueres løbende, for at det, der kan justeres gennem afprøvningerne – f.eks. møblering, indkaldelse af flere aktører osv. – kan blive det undervejs. Den samlede evaluering vil indgå i forprojektets anbefalinger til Byrådet og Realdania efter nytår. Du kan være med til at evaluere ved at scanne QR-koden i billedet herunder eller taste koden ind på www.menti.com.