Odder Kommune er blandt landets største vækstkommuner

02-09-2026

Flere vælger at bosætte sig i Odder Kommune, og den udvikling ser ud til at fortsætte i de kommende år. En ny befolkningsfremskrivning viser, at Odder Kommune forventes at være blandt de kommuner i Danmark med den største befolkningstilvækst frem mod 2040.

Udsnit af Danmarkskort hvor man kan se Odder Kommune kan se frem mod mere befolkningstilvæks. Kortet er lavet af Danmarks Statistik

følge den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik forventes Odder Kommunes befolkning at vokse med 9,6 procent frem mod 2040. Det placerer kommunen på en 11. plads blandt landets kommuner og gør Odder til én af de kommuner, der står over for den største vækst i de kommende år.

Befolkningsudviklingen varierer markant på tværs af landet. Mens 42 kommuner forventes at opleve tilbagegang i indbyggertallet, er Odder blandt en mindre gruppe kommuner, hvor flere forventes at flytte til end fra.

Befolkningsfremskrivningen er baseret på den nuværende udvikling i fødselstal, dødelighed samt til- og fraflytninger. Hvis udviklingen fortsætter som forventet, vil Odder Kommune i 2040 have næsten 10 procent flere indbyggere end i dag.

Den forventede vækst afspejler den store interesse for at bo i Odder Kommune. Med nærheden til både natur, kyst og Aarhus kombineret med stærke lokalsamfund, gode dagtilbud og skoler er kommunen et attraktivt sted at bo for både familier, unge og ældre.

Den forventede vækst stiller også krav til kommunens planlægning. Derfor arbejder Odder Kommune løbende med at udvikle blandt andet boligområder, infrastruktur og velfærdstilbud, så kommunen også i fremtiden kan være et godt sted at bo, arbejde og leve.

Læs mere på Danmarks Statistiks hjemmeside