Indblik i hverdagen
Under besøget blev der blandt andet arrangeret rundvisning både ude og inde, og deltagerne fik også mulighed for at besøge en beboer. I fællesarealerne mødte Seniorrådet flere beboere, som gav udtryk for, at de er glade for at bo på stedet.
Det samlede indtryk er, at plejeboligerne fremstår veldrevne og med gode fysiske rammer. Samtidig er der fokus på den enkelte beboers behov og trivsel i hverdagen.
Fokus på fremtidens behov
Besøget havde også et fremadrettet perspektiv. Seniorrådet og udvalget besigtigede området i forbindelse med planerne om at udvide antallet af kommunale plejeboliger og daghjemspladser.
På baggrund af befolkningsudviklingen forventes der i de kommende år flere ældre borgere, og dermed et øget behov for plejeboliger frem mod 2030-2035.
Besøget har givet Seniorrådet et godt grundlag for at bidrage til det videre arbejde med at sikre de rette tilbud til fremtidens ældre i Odder Kommune.
Du kan læse mere om Seniorrådets arbejde på deres hjemmeside:
