Aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende

28-08-2026

I Odder er der flere muligheder for fællesskab, aktiviteter og støtte for mennesker med demens og deres pårørende. Her kan du læse om fire forskellige tilbud, der alle har fokus på nærvær, livskvalitet og samvær.

Mennesker ved stranden

Mit liv med demens: Her skaber vi rum og fællesskab for mennesker med let demens

"Mit liv med demens" er et gruppetilbud for mennesker med let demens. Her skabes et trygt rum, hvor deltagerne kan mødes, dele erfaringer og være en del af et fællesskab med plads til både humor, nærvær og selvbestemmelse.

Forløbet starter den 7. september 2026 og mødes derefter hver anden mandag kl. 14.00-16.00 i alt ni gange.

Mødested:
Vitapark 69 (det gamle sygehus), lokale Tokyo.

Ønsker du at høre mere eller tilmelde dig, kan du kontakte tovholder Jytte Thygesen på telefon 23 70 84 15 eller mail thygesen.jytte@gmail.com.

Bemærk, at deltagere selv skal sørge for transport til og fra tilbuddet.

Frivilligcenter Odder står for forløbet.

Demenskor i samarbejde med Musikskolen for Voksne

Musik kan skabe glæde, fællesskab og gode oplevelser. Derfor tilbyder Musikskolen for Voksne og samarbejdspartnere et demenskor, hvor mennesker med demens kan mødes omkring sang og musik.

Koret starter tirsdag den 11. august 2026 og mødes kl. 12.30-13.45.

Sted:
Pakhuset, Odder.

Læs mere om demenskoret og tilmelding på Musikskolen for Voksnes hjemmeside: Se information om Demenskor

Netværksgruppe for pårørende

At være ægtefælle eller samlever til en person med demens kan være forbundet med mange spørgsmål og udfordringer. Netværksgruppen giver mulighed for at møde andre i samme situation, udveksle erfaringer og få støtte i hverdagen.

Gruppen mødes torsdag kl. 14.00-16.00 på følgende datoer i andet halvår af 2026:

  • august
  • 17. september
  • 15. oktober
  • 19. november
  • 7. december

Mødested:
Caféen på Ålykkecentret, medmindre andet oplyses.

Tovholdere:
Mona Bjørknæs, tlf. 23 82 33 41
Lisbeth Frandsen, tlf. 20 30 35 07

Det frivillige demensteam står for netværksgruppen.

Bordtennis for demensramte

Har du lyst til at være en del af et hyggeligt fællesskab med motion, samvær og gode oplevelser? Så er det nye bordtennistilbud måske noget for dig.

Tilbuddet er målrettet personer med demens og foregår i trygge rammer, hvor alle kan være med.

Opstart: Onsdag den 9. september 2026
Tid: Kl. 13.00-15.00
Sted: Nølevvej 7, 8300 Odder (ved svømmehallen)

Der trænes hver anden onsdag i ulige uger.

Det årlige kontingent er 530 kr. og inkluderer:

  • Et års træning
  • Spillertrøje med navn

Du kan tilmelde dig alene eller sammen med en ledsager. Det er også muligt at komme og prøve tilbuddet gratis, før du beslutter dig.

Tilmelding:
Mail: mln@pigagro.dk
Telefon: 40 88 91 09

Odder Bordtennis står for Bordtennis for Demensramte

Læs mere

Odder.dk/demens