Fensholt Vådområdeprojekt

Odder Kommune er nu færdige med at etablere et vådområde ved Fensholt, der skal reducere mængden af kvælstof til Norsminde Fjord.

Vådområdet ligger i oplandet til Stampmølle Bæk, som først løber ud i Odder Å, siden Rævs Å og til sidst ud i Norsminde Fjord og Århus Bugt.

Projektet har til formål, at reducere mængden af kvælstof til Norsminde Fjord, idet tilstanden i fjorden ikke lever op til målsætningen.

Mængden af kvælstof der ledes ud via Stampmølle Å, bliver reduceret ved at oversvømme arealer ved Fensholt med drænvand fra markerne, hvorpå jorderne bliver vådere, så processerne i jorden hjælper til at fjerne kvælstoffet, til fordel for tilstanden i fjorden og havet.

Se video før og efter 

Se video fra Fensholt Vådområdeprojekt som viser, hvordan området så ud før projektstart og efter færdiggørelsen:

Dronebillede af vådområde Fensholt
Klik på billedet for at afspille videoen. Filmen vises på Youtube

Vådområdet indtaget af lille vandsalamander

Udover bidraget til en reduceret udledning af kvælstof, er vådområdet allerede blevet indtaget af bl.a. lille vandsalamander, som er set i området ved besigtigelse i marts måned.

Lille Vandsalamander
Lille vandsalamander

Lille vandsalamander, som er fredet, er ikke tidligere blevet registreret i området, men har med stor sandsynlighed været der før projektet blev udført. Men nu får de mere våde områder, som kun er til fordel for arten.

Mere information

Teknisk forundersøgelse af Fensholt Vådområdeprojekt

EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Logo for EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne