Det er tilladt at benytte knust asfalt til bundsikring og befæstelse af veje, uanset om disse forsynes med vandtæt bærelag/slidlag eller ikke, jævnfør cirkulære fra Miljøstyrelsen fra juli 1985.
Der er to forhold, som gør sig gældende, når der benyttes knust asfalt:
1. Støvgener
2. Jordforurening
1. Støvgener
For at undgå støvgener er det afgørende, at opbrudt gammel asfalt anvendes efter god praksis. Asfaltindustrien anbefaler, at alle, der anvender knust asfalt til udlægning som ubundne bærelag, efterlever følgende:
- Løst udlagt som ubundet vejbelægning kan knust asfalt – i lighed med al anden ubundet belægning – give anledning til støvgener i visse situationer. Derfor skal knust asfalt udlægges i en tilstrækkelig lagtykkelse (normalt mindst 8 cm), som muliggør god komprimering, hvorved forekomsten af frit støv minimeres.
- Ved tørt materiale eller ved udlægning i tørre perioder kan vanding fremme komprimeringen.
2. Jordforurening
Vær opmærksom på, at arealerne omkring veje, som påføres asfaltprodukter, kan blive forurenede.
Det drejer sig specielt om PAH’er og kulbrinter. Arealer, som er forurenede, er underlagt en række restriktioner. Bl.a. kræver flytning af jord fra forurenede arealer speciel tilladelse fra kommunen.
Alternativer
Der kan være alternativer til en belægning med knust asfalt, f.eks.:
- Udlægning af bitumen på en afrettet bæredygtig grusvej, afdækket med nedknuste granitskærver.