Kom og vær med til en hyggelig time med læsning og gode snakke, når vi inviterer til læsearrangement på Ålykkecentret. Bibliotekar Malene Munk læser en udvalgt novelle op og undervejs i fortællingen er der plads til at tale om de tanker, erfaringer og følelser, der bliver vækket under læsningen.
At deltage i læsearrangementet kræver ingen forberedelse, og du behøver ikke være belæst – du kommer som du er og deltager i det omfang, du har lyst til.
Du er velkommen til at deltage alene eller tage familie, ven eller veninde med. En frivillig fra det frivillige demensteam deltager også.
Mødested
Ålykkecentret, lokale Tusindfryd
Tilmelding
på www.demensfællesskabet-østjylland.dk eller på telefon 52 10 22 26.
Tilmeldingsfrist
Mandag den 15. august kl. 14:00
Dette arrangement er skabt i et samarbejde mellem Demensfællesskabet Østjylland, Odder Bibliotek og Det frivillige demensteam i Odder.