Demensteamet i Odder

Aldrig alene med demens

Demensteamet er til for dig

Har du brug for råd og vejledning omkring demens? Mangler du viden om demens eller ideer til, hvordan du løser eller tackler dagligdagens problemer? Har du brug for at tale med en, der kender problemerne med demens og kan støtte dig? Så er demensteamet klar til at hjælpe dig:

  • Vi vejleder, når du lige har fået en demensdiagnose
  • Vi hjælper, når du har haft demens i længere tid
  • Vi støtter dig, der skal hjælpe i hverdagen
  • Vi støtter pårørende
  • Vi har fokus på forebyggelse

Kort sagt, så er vi der, når du har brug for os! Tilbuddet omfatter borgere, der oplever demens samt pårørende og de omsorgspersoner, der hjælper i hverdagen.

Gratis rådgivning

Har du brug for hjælp, så kan du kontakte demenskoordinatoren, som altid varetager den første kontakt. Demenskoordinatoren har tavshedspligt, og du har mulighed for at være anonym. Du kan få rådgivning via telefonen eller besøg efter aftale.

Rådgivningen er gratis.

Kontakt demenskoordinatoren

Odder Kommunes demenskoordinator er Mia Karason, og du kan kontakte hende via telefon eller mail:
Tlf.: 8780 3716 – telefontid på hverdage kl. 8.00 – 9.00.
E-mail: mia.karason@odder.dk

Demensblomst