Velfærdsteknologi
I Odder Kommune anvender vi teknologiske hjælpemidler, også kaldet velfærdsteknologi, som kan hjælpe og støtte dig i din hverdag, hvis du har en eller flere funktionsnedsættelser.
Teknologiske hjælpemidler bevilliges ud fra en konkret og individuel vurdering af dine behov.
Det er kommunens visitatorer, som vurderer og bevilger teknologisk hjælpemidler.
Ved vurderingen lægges der vægt på følgende forhold:
- Du skal have en varig lidelse med en væsentlig funktionsnedsættelse.
- Din funktionsnedsættelse skal samtidig kunne afhjælpes væsentligt af det teknologiske hjælpemiddel.
Hjælpemiddel eller forbrugsgode
En meget stor andel af hverdagsteknologi betragtes i lovgivningen som almindelige forbrugsgoder, og er samtidig i et prisleje som gør teknologien tilgængelig for alle. Kommunen bevilger ikke almindelige forbrugsgoder.
Almindelige forbrugsgoder kan f.eks. være:
- SmartHome teknologier f.eks. intelligent lys til boligen
- Alarm- og påmindelses apps f.eks. applikationen ”apoteket”
- Digitale strukturkalendere f.eks. "DinTido"
- Robotstøvsugere og gulvvaskere
Hvad er et teknologisk hjælpemiddel
Der er hjælpemidler der som udgangspunkt anvendes af kommunen til alle borgere som måtte have et konkret og varigt behov, og der er hjælpemidler, som du selv skal søge om. For enkelte hjælpemidler kan du også opleve, at der er en egenbetaling.
Herunder kan du se eksempler på teknologiske hjælpemidler, som vi i Odder Kommune som udgangspunkt anvender som det første valg til dig:
- Skærmbesøg (dette bruges fx til dig, som skal have påmindelser om medicin, væske, igangsætning af dagen m.m.)
- DigiRehab/DigiPrehab (Digitalt træningsredskab)
- iCura (Digital sensor til fysisk træning)
- Helpii (Sundhed og forebyggelsesvideoer)
- Medicinrobotter (giver medicin på bestemte tidspunkter)
Du kan også læse mere om forskellige hjælpemidler på Hjælpemiddelbasen
Du kan kontakte Borgerforløb i Sundhed og Omsorg, hvis du vil vide mere eller har spørgsmål om teknologiske hjælpemidler, eller ønsker at søge om et teknologisk hjælpemiddel.
Kontakt Sundhed og Omsorg - Borgerforløb
Telefon:
Mandag - torsdag kl. 8.00 - 14.30
Fredag kl. 8.00 - 13.30