Størstedelen af kunsten er offentlig tilgængelig - det betyder, at kunsten befinder sig i alt fra administrative bygninger, kontorer og mødelokaler til folkeskoler, plejehjem og børnehaver. Til glæde for både medarbejdere, borgere og besøgende.
Odder Kommune har desuden et kunstdepot, hvor værker uden "hjem" bliver opbevaret.
Få overblik over Odder Kommunes kunst i registreringsarket
I 2022 påbegyndte et registreringsarbejde af al kommunalt ejet kunst. Registreringen finder du i arket herunder.
Som kommunal afdeling eller institution kan I bruge arket som et inspirationskatalog, og I kan låne værker fra depotet.
Som borger har du mulighed for at få et overblik over de værker, du møder på din vej i kommunens offentlige bygninger.
Registreringsarket kan sorteres ved hjælp af fane-menuerne i excelarket - brug fx drop down menuen under Institution/afdeling og Placering for at søge i arket. Det er også muligt at søge efter en specifik kunstner eller en titel.
Registreringen af kunst koordineres og opdateres i samarbejde med Odder Kunst forening & samling.
Hent registreringsarket her i søgbar excel-udgave
Hent registreringsarket her i læsbar pdf-udgave