Er du god til mennesker? Har du let til smil? Har du en god energi? Har du lyst til at hjælpe os med at give vores ældre borgere den allerbedste pleje og hverdag? Så læs med her….
Ansøgningsfrist: 15. maj 2023
Stenslund plejecenter søger afløsere til plejen
Vi søger afløsere mhp. afløsning 20-37 timer i sommeren 2023. I løbet af foråret vil oplæring og kurser finde sted, og her vil du indgå i et rul med faste vagter f.eks. hver 2./3. weekend eller nogle faste aftenvagter. Dette aftales individuelt.
Din profil
Måske er du studerende, har sabbatår eller står mellem to jobs. Måske har du brug for at afprøve nye veje. Uanset dit nuværende ståsted, lægger vi vægt på følgende egenskaber:
- Har hjertet med i dit arbejde
- Er positiv og værdsættende i din kommunikation
- Tager medansvar i beboernes dagligdag
- Fremstår loyal og troværdig i alle sammenhænge
- Værdsætter og bidrager til en hverdag med arbejdsglæde og humor
- Kan indgå i et rul med min. 2 vagter på 3 uger
- Kan arbejde i min. 3 af ugerne 26, 27, 28, 29, 30 og 31
- Alternativt kan du måske arbejde et mindre timetal i flere af ugerne
Om Stenslundcentret
Stenslundcentret er et af Odder Kommunes to kommunale plejecentre, og her bor 84 ældre mennesker. Her er plads og hjerterum, så livet kan leves såvel ude som inde, i fællesskab og med plads til den enkelte.
Her er en høj faglighed og samtidig plads til skæve vinkler og skøre idéer.
Vi arbejder i mindre teams omkring 8-15 borgere og ca. samme antal medarbejdere; herunder pleje-, køkken- og rengøringspersonale. Hvert team har en teamkoordinator, og herudover vil du have ledelse tæt på i dagligdagen.
Du kan læse mere om Stenslundcentret på Odder Kommunes hjemmeside.
Vi kan tilbyde dig
- Indflydelse på timetal og vagtplan
- En arbejdsplads med hjertet på rette sted
- En arbejdsplads hvor vi har let til grin, fokus på fællesskabet og hvor vi værner om det gode arbejdsmiljø
- Et arbejde hvor du hver dag får lov at gøre en forskel
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med afsæt i dine erfaringer og kompetencer.
Er du ufaglært indenfor området, er timelønnen 136,07 kr. + 30% for aften- og lørdagsvagter, samt + 50% på søn- og helligdage.
Stillingerne besættes løbende frem mod sommerferien.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte
Assisterende leder Marianne Nyland Madsen tlf. 20902335 / marianne.nyland.madsen@odder.dk eller Vagtplanlægger Nickie Bloch Olsen tlf. 51386128 / nickie.olsen@odder.dk
Stenslundcentret er en del af det store fællesskab først og fremmest i Sundhed & Omsorg og dernæst i hele Odder Kommune. Du kan få et indblik i, hvordan det er at være ansat i Sundhed og Omsorg i denne præsentationsvideo.
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge en stilling, kan du sende din ansøgning via linket. Ansøgningsfristen er 15.05.2023 kl. 12.
Samtaler afholdes løbende
Send ansøgning