Ledige kommunale job

Pædagogisk leder til ny daginstitution i Odder

Ansøgningsfrist: 05. december 2022

Odder Kommune vokser. Derfor har vi pr. 1. februar 2023 brug for en pædagogisk leder til daginstitutionen i Bendixminde, som er et nybygget område i Odder Vestby. Har du lyst og kompetencer til, sammen med dagtilbudslederen, at gå forrest i opstart og udvikling af en daginstitution, som skal have en central plads i lokalområdet, så er du måske vores nye leder.

Om Bendixminde

Lokalområdet Bendixminde er bygget med fokus på, at der skal være plads til alle generationer, og Bendixminde dagtilbud skal bidrage til sammenhængskraften i området og kunne blive en platform for interaktion mellem generationerne.

Det pædagogiske grundlag for Bendixminde dagtilbud har fokus på natur, bevægelse og sansemotorik. De fysiske rammer, såvel inde som ude, afspejler kravene til læringsmiljø i den styrkede læreplan, samtidig med at der i anvendelse af materialer, energiforbrug og inddragelse af naturligt lys er lagt vægt på bæredygtighed.

Der er i den nye daginstitution plads til 88 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Den 1. april 2023 skal institutionen være klar til at modtage de første børn i både vuggestue og børnehave.

Ledelsesopgaven

Den første opgave, der venter for den nye pædagogiske leder er dermed – i tæt samarbejde med dagtilbudslederen - at få rammerne for modtagelse af børnene helt på plads både i forhold til indretning af institutionen samt ansættelse og onboarding af medarbejdere.

Som pædagogisk leder vil du får reference til dagtilbudsleder Henriette Stein Carlsen, som bliver overordnet leder for de to dagtilbud Krible Krable Huset og Skovbørnehaven samt Bendixminde.

Du vil som pædagogisk leder skulle varetage den daglige ledelse i Bendixminde – såvel den faglige ledelse som personaleledelsen. Du vil samtidig skulle indgå i fælles ledelsesteam med dagtilbudslederen og den pædagogiske leder i Krible Krable Huset og Skovbørnehaven.

Du bliver samtidig en del af den faglige ledergruppe på dagtilbudsområdet og bliver dermed også en del af et tværgående ledelsesfællesskab, der samarbejder om den faglig udvikling af området.

I dagtilbuddene i Odder er der særligt fokus på børnenes sproglige udvikling og kvalitet i læringsmiljøerne. Vi er optagede af, hvordan vi skaber og evaluerer gode læringsmiljøer, og hvordan børn og voksne udvikler sig og lærer. Vi har erfaring med at åbne op for drøftelsen af vores praksis gennem vores mangeårige arbejde med ICDP. Det indebærer også, at du som pædagogisk leder skal kunne gå forrest i forhold til at skabe en kultur, hvor alle er nysgerrige på egen praksis i forhold til at skabe kvalitet i dagtilbuddet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, som også vil have fokus på at hjælpe dig godt på vej.

Den ideelle profil

Vi lægger vægt på, at vores nye leder brænder for det enkelte barns læring og trivsel i en fælles kontekst.

Vi forventer, at du har følgende kompetencer og erfaring:

  • En uddannelsesmæssig baggrund inden for pædagogik
  • Relevant lederuddannelse eller ønske om at gennemføre lederuddannelse inden for en overskuelig fremtid
  • ledelseserfaring inden for dagtilbudsområdet vil være en klar fordel ligesom erfaring med etablering af nye enheder vil blive vægtet
  • Interesse for at tilegne sig og anvende viden om ICDP
  • Er ambitiøs og evner at finde innovative måder at tænke daginstitution og nærområde sammen på
  • Er empatisk, lyttende og inddragende
  • Har stærke relationelle kompetencer og evner at samarbejde bredt
  • Udviser ro og evner at håndtere krydspres professionelt og balanceret
  • Kan skabe begejstring og synergi i medarbejdergruppen

Du skal endvidere kunne se dig selv ind i Odder Kommunes ledelsesgrundlag. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til aftale mellem KL og BUPL for ledere på dagtilbudsområdet. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsesproces

Dagtilbudsleder Henriette Stein Carlsen er ansvarlig for ansættelsesprocessen, og der ydes konsulentbistand af HR Chefkonsulent Ulla Kæmp Salling fra Odder Kommunes HR-team.

Processen ser således ud:

  • 5. december ansøgningsfrist
  • 7. december udvælges kandidater til første samtalerunde
  • 12. december afholdes første samtalerunde
  • 19. december afholdes anden samtalerunde

Vi ønsker mellem første og anden samtalerunde bl.a. at gennemføre en persontest og indhente referencer i forhold til de kandidater, der går videre til anden samtale.

Ansøgning skal ske online ved upload af ansøgning med relevante bilag på Odder Kommunes hjemmeside.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger om Odder Kommune henvises til Odder Kommunes hjemmeside.

For nærmere oplysninger om stilling og Bendixminde kan der rettes henvendelse til Dagtilbudsleder i Henriette Stein Carlsen på tlf. 5237 3458 .

Spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen kan rettes til HR Chefkonsulent Ulla Kæmp Salling på  tlf. 2486 5517.
 

 

 

Send ansøgning