Ledige kommunale job

Borgerforløb i Odder Kommune søger en sundhedsfaglig terapeutkollega

Ansøgningsfrist: 19. august 2022

Borgerforløb i Sundhed & Omsorg søger en dygtig og erfaren kollega til vores team.

Så har du en baggrund som enten ergoterapeut eller fysioterapeut, er det måske dig, vi har brug for?

 

Der er tale om en sagsbehandlerstilling på 37 timer ugentligt, hvor din primære opgave vil være at vurdere og bevillige hjælpemidler, velfærdsteknologi og boligændringer efter SEL §§ 112, 113 og § 116.

Vi søger en person, som meget gerne må have erfaring med og helt sikker lyst til at arbejde med sagsbehandling i forhold til bilsager og sagsbehandling i forhold til børn.

 

Borgerforløb er et tværfagligt myndighedsteam, hvis faglige afsæt er hverdagsrehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Du vil indgå i udviklingen af en øget dialogbaseret og fremskudt visitation og forløbskoordination og må gerne have gode erfaringer med IT og Fælles sprog III.

 

Vi er en dynamisk arbejdsplads, der sætter faglighed og engagement højt. I det daglige, har vi et tæt samarbejde med vores kollegaer i Sundhed & Omsorg, de private udfører og leverandører. Derudover samarbejder vi også på tværs af de øvrige afdelinger i Odder Kommune.

Vores kommune er bl.a. kendetegnet ved de korte kommandoveje, hvilket har stor værdi i vores travle hverdag, og giver de enkelte Teams mulighed for at arbejde med stor selvstændighed.

Du vil møde en engageret og faglig kompetent medarbejdergruppe, som vægter trivsel og et godt arbejdsmiljø højt.

 

Tiltrædelse pr. 01.10.2022 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, samt aftale om NY Løn.

 

Yderligere information kan indhentes ved henvendelse til:

 

Leder af Borgerforløb Bo Demalieth på tlf.: 87803722 eller E-mail: bo.demalieth@odder.dk

Velfærdsteknologisk konsulent Rita Ernstsen på tlf.: 87 803721. Email rita.ernstsen@odder.dk

 

 

Du kan læse mere om Odder Kommune på www.odder.dk

 

Ansøgning fremsendes senest fredag den 19.08.2022 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 26.08.2022.

 

Vi glæder os til, at høre fra dig.

Send ansøgning