Har du lyst til:
Samtaler i en gruppe hvor vi kan dele, hvad der rører sig indeni. Vi vil med gruppens hjælp løsne op for svære , som lette emner, og bidrage til din og andres selvudvikling. Så er VMs gruppetilbud måske noget for dig.
Hvem kan være med:
Alle der har lyst til selvudvikling. Du skal kunne lytte , være sammen med andre og dele dine livserfaringer, og have mod på at deltage i en gruppe. Vi har alle livserfaringer, som vi måske ikke selv anser for værdifulde, men som for en anden kan være guld, og det kan give nye veje at gå og tænke på.
Hvad kan du få ud af at deltage i en gruppe:
- Finde nye veje at gå
- At opdage du ikke er alene med det der er svært
- Et nyt netværk
- Fællesskab med andre
- At blive klogere på dig selv og andre
- At blive hørt, mødt og anerkendt
- At tage ansvar for eget liv og helbred
Hvad arbejder vi med i gruppen:
Første gange vi mødes, vil vi tale om relationer, og den næste mødegang handler det om kommunikation. De næste mødegange vil vi aftale med gruppens medlemmer, hvad vi tager op.
Praktisk info:
Forløbet består af 6 møder.
Vi mødes mandag en gang om ugen fra kl. 10.30-12.30.
Hvor mødes vi:
Vi mødes i lejligheden ved Rosenhuset, Lundevej 3 , 8300 Odder
Ja tak det vil jeg meget gerne:
Hvis du ønsker at deltage kan du henvende dig til din vejleder eller direkte til os. Efterfølgende vil vi gerne vil se dig til en snak, så du kan høre lidt mere om os, og vi om dig og dine ønsker for deltagelse i gruppen.
Charlotte og Arend fortæller om Samtalegruppen. Videoen afspilles på Youtube
Hvem er vi:
Vi hedder Arend og Charlotte og er begge vejledere i VM.
Arend er uddannet pædagog og har yderligere en terapeutisk baggrund indenfor Acceptance commitment Therapy (ACT).
Charlotte er uddannet socialrådgiver og har en terapeutisk baggrund indenfor Krop og gestalt terapi samt en kognitiv overbygning.
Vi vil glæde os til at være sammen med dig, og opleve, hvor din vej går hen.
Du er velkommen.