Din side

Du har ret til hjælp

Er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Eller bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Du kan ringe eller skrive til os her.

 

Har du brug for hjælp?

Så skriv eller ring til Okay Ungs rådgivere

Marie-Louise Buhl Christiansen tlf. 23 43 28 36

Maria Hedegaard, tlf. 51 37 41 43

Eller læs mere her.

Børnetelefonen

Ring til Børnetelefonen på tlf. 35 55 55 59  (altid åben - også om natten og i weekenden)

Seks videoer om at få hjælp fra kommunen

Vil du gerne vide mere om, hvordan kommunen finder ud af, hvilken hjælp du har brug for? Så kan du se nogle korte film, hvor Inge fra Ultra Nyt fortæller om, hvordan det foregår, når du får hjælp fra kommunen.

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en kommune er
  • Hvorfor du måske skal til møde med nogen fra kommunen
  • Hvem du skal tale med til mødet
  • En liste over ord, der er gode at kende, hvis du skal til møde.

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en børne- og ungerådgiver laver
  • Hvor du kan mødes med din rådgiver
  • Hvad din rådgiver kan spørge om dig om
  • Hvad en bisidder er og hvordan sådan en kan hjælpe dig.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en underretning er
  • Hvorfor alle voksne skal underrette om børn
  • Hvordan du og dine forældre selv kan bede om hjælp
  • Hvorfor kommunen skal lave det der hedder en 24 timers vurdering
  • Hvad din rådgiver gør, hvis nogen er bekymrede for, om du er udsat for fysisk/psykisk vold og seksuelle overgreb og hvad det betyder.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvad det betyder for dig, at din rådgiver laver en screening
  • Hvad er en afdækning og hvordan bliver den lavet
  • Hvornår din rådgiver laver en børnefaglig undersøgelse
  • Hvad et netværksmøde er og hvem der kan være med
  • Hvordan en observation hjemme hos dig eller i skolen kan se ud.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvad din rådgiver og kommunen kan beslutte, hvad du og din familie skal have af hjælp
  • At din rådgiver skal lytte til dig på en måde, så du føler, at du er inddraget og bliver taget alvorligt
  • Hvilke indsatser, som kan være kommunens hjælp til dig og din familie
  • Hvad et samtykke er og hvorfor det er særligt vigtigt, når du er over 15 år
  • At afgørelser er endelige beslutninger, som du kan klage over, hvis du ikke er enig.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvordan din rådgiver sikrer sig, at du får den hjælp, som er blevet besluttet
  • Hvorfor din rådgiver skal blive ved med at tale med dig og hvordan
  • Barnets plan eller Ungeplan, hvis du er over 16 år
  • Din ret til forklaringer på den hjælp, som du har fået
  • Hvad en aktindsigt er.

Chat, brevkasse og SMS hos Cyberhus

Cyberhus er et klubhus på nettet for dig, der er mellem 9 og 25 år. Du kan skrive til en voksen og få rådgivning i vores brevkasser og chat, dele dine tanker i ung-til-ung eller bare hænge ud, og læse med. I Cyberhus kan du være dig selv, og har du brug for en voksen, vil vi gerne lytte og prøve at hjælpe.

Du finder Cyberhus' Odder-side ved at klikke på linket her.

Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme for meget alkohol? Bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Hvis du ikke føler, du kan få hjælp af de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til.

Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det.

Har du brug for hjælp fra en voksen?

Føler du ikke, at du kan tale med dine forældre eller de andre voksne, du kender, hvis du har det svært?

Hvis noget er for svært til, at du kan klare det – enten derhjemme eller i skolen – skal du ikke stå alene med det. Faktisk er det slet ikke meningen, det skal være sådan. Og derfor skal du have hjælp fra nogle voksne, der lytter til dig.

I kommunen sidder der nogle voksne, som gerne vil tale med dig og hjælpe, hvis du har brug for det.

Her på siden kan du se, hvordan du hurtigt og nemt kan få fat i de voksne i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig.

Hvis du har det svært, skal du ikke stå alene med det

Hvis du har det dårligt eller er ked af det det meste af tiden, skal du ikke stå alene med det. Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt.

Men nogle gange har de voksne omkring dig svært ved at tale med dig eller sørge for, at du har det godt. Heldigvis er der nogle voksne i din kommune, som gerne vil hjælpe dig.

Her på siden kan du se, hvordan du hurtigt og nemt kan få fat i de voksne i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig.